For en månedes tid siden skrev jeg om blodrød storkenæb i dette
indlæg. Vi var efterfølgende nogle der filosoferede over, hvor navnet 'blodrød' mon stammede fra, da mine blomster er lyserøde. Marlene fra
Staudefeen kunne heldigvis opklare mysteriet, for som hun skrev: "Den hedder blodrød storkenæb, for arten er blodrød (nah... magenta!) ". Det er så bare en lyserød variant, jeg har :-)
Men i min filosoferen fik jeg fortalt, at bladene kan få de flotteste blodrøde farver, og nu er de sørme begyndt at indfinde sig.
Det bliver så hurtigt mørkt, så billedkvaliteten er ikke i top - det kan være, der kommer et bedre billede en af dagene, så er bladene formentlig også blevet mere røde - men jeg synes lige jeg ville vise, det var begyndt, nu jeg havde snakket om det.
I dag er i øvrigt en ganske særlig dag, for det er nu 19 år siden, min fantastiske datter kom til verden. Tænk at hun er gået hen og blevet så gammel (så meget ældre synes jeg jo ikke, at jeg er blevet ;-)). Hun kunne desværre ikke være hjemme i dag - sådan kan det jo gå, når børn går hen og blive voksne og begynder at lægge planer på egen hånd. Måske er det derfor, jeg sidder her, og bliver lidt rørstrømsk, for hvor er jeg taknemmelig over at dette fortryllende lille væsen landede i min verden. At få lov til at være hendes mor, er den største gave, jeg har fået i mit liv. Den største plads i mit hjerte vil for altid tilhøre hende.