Jeg går og overvejer, om jeg skulle prøve at få lagt belægning på stien fra havelågen til gårdspladen inden vinteren, så jeg kan kommet tørskoet op til huset, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan det skal være.
Jeg har prøvet at lægge stenene på forskellige måder, for bedre at kunne se det for mig. Problemet opstår, fordi hverken stien eller bedene er tegnet med lineal og rette vinkler. Stien skal forløbe stort set som antydet på de første par billeder (selvfølgelig noget bredere ud mod venstre, men hvad skal jeg stille op med området til højre mellem stien og det bed, der er i hjørnet ved huset?
Jeg kunne, som man kan se på det første billede, lade stenene i bedet langs stien (det er det dråbeformede bed med det nye æbletræ) fortsætte så græsplænen bliver afgrænset i en lige linie, hvilket nok vil være lettest i forhold til at slå græs. Det skaber så et indkranset område mellem stien og det andet bed i hjørnet, som evt. kunne fyldes med grus eller småsten (og måske pig- eller brosten på et tidspunkt).
En anden mulighed (billede nummer to) er at lade stenene, der kanter det dråbeformede bed langs stien, fortsætte som en del af stien. Det giver dog ikke på samme måde mulighed for at lave en lige afgrænsning til græsplænen.
På disse billede (det to første fra maj og det sidste fra juli) kan man bedre se konturerne af de to bede, hvilket måske kan være en hjælp. På billedet fra juli kan man se at kanten af græsplænen her svarer til model 1 - altså en direkte fortsættelse af det dråbeformede bed.
En tredje og fjerde mulighed som egentlig er varianter af model 1 og 2, var allerede nu at lægge sten i mellemrummet mellem stien og bedet i hjørnet, men det kan selvføldelig også gøres med eller uden den lige afgrænsning til græsplænen.
Ulempen ved model 3 er, at stenen er svære at få helt ud til den lige kant, men det kunne måske løses ved at banke et par hjørner af - eller som model 4 ved at droppe den lige kant. (Jeg er dog ikke helt sikker på, at jeg har sten nok til at fylde ud lige nu - men derfor er det jo alligevel vigtigt, at afstanden mellem bedet og stien passer, så jeg evt. kan lægge dem senere).
Da jeg ikke rigtig kan komme videre, før jeg har truffet en beslutning, håber jeg, at der er et par kreative læsere, der har lyst til at give deres vurderinger :-)
Her kommer et par billeder til at de fire forslag set fra amdre vinkler:
Det afgørende er som sagt at vælge mellem model 1 og 2 (3 og 4 er jo bare varianter af de to første).
Lige nu hælder jeg nok selv til en variant af model 1, men hvor jeg venter med at lægge afgrænsningen til græsplænen, til jeg har fundet en anden type belægning f.eks. brosten eller pigsten - men så er der skabt plads til at de kan lægges i direkte forlængelse af et dråbeformede bed.
Hvad synes du?
----
Tilføjet senere:
Hej Vivik
Mange tak for din kommentar :-)
Jeg er ikke helt sikker på, præcis hvad du mener, men tænker, det måske var noget i den her stil?
Enten uden den lige afgrænsning til græsset?
Eller som her, hvor jeg holder fast i den lige afgrænsning (det gør samtidig stien en sten bredere, hvilket egentlig ville være meget godt)?
I andre er selvfølgelig fortsat meget velkomne til også at komme med jeres holdninger :-)