lørdag den 30. januar 2016

Nu kommer de små erantis myldrende

Det er lidt svært at holde igen på smilebåndet, når man pludselig opdager, at de her små gule forårssole kommer myldrende frem i haven :-)

De første vintergækker er også så småt på vej. En skøn påmindelse om, at det igen i år ser ud til at blive forår :-)


Ha' en rigtig dejlig weekend!


torsdag den 7. januar 2016

Fairy Gardens







Da jeg drejede om det fjerneste hjørne på Fagmessen for Blomsterhandlere og Havecentre, kom jeg til en stand, der ikke lignede nogle af de andre.

På trods af, at det i mine øjne var noget af det mest smagløse, jeg så på messen, så bragte det alligevel smilet frem, og jeg blev simpelthen nødt til at tage nogle billeder af disse små miniature-haver beboet af alfer og troldmænd i padehatte- og tepotte-huse.

Det er en stor have-trend flere steder i udlandet, men det er ikke noget, der rigtig er slået an i Danmark endnu. Jeg kan også have min tvivl om, hvorvidt det kommer til det - ligesom havenisser og små vindmøller heller aldrig for alvor har slået an her i landet.

Når det så er sagt, så er der altså også et eller andet barnligt fascinerende over den slags miniature-landskaber.

Alene størrelsen gør, at det ikke vil blive et dominerende indslag i haven, men mere vil have karakter af et lille humoristisk indslag, begrænset til en enkelt blomsterkrukke.

Og hvis jeg skal være ærlig (og det skal jeg selvfølgelig), så kunne jeg faktisk godt forestille mig, at hvis jeg en dag var så heldig at få børnebørn, at vi sammen kunne lave vores egen lille eventyr-krukke og digte små historier om alferne.

Jeg tror dog, at vi ville lave de små huse selv af ting, vi fandt i naturen, og googler man "Fairy Gardens DIY" (DIY = Do it yourself) er der masser af inspiration at hente.

Figurerne her er fra B.P. Import - Ballerup Planteskole, hvis du nu skulle være blevet fristet :-)





Fagmessen for Blomsterhandlere og Havecentre



I går var jeg i Odense til Fagmessen for Blomsterhandlere og Havecentre. Som fotograf og skribent for VoresVilla deltog jeg også i presse-arrangementet. Jeg har ikke været på messen før, men det var ret hyggeligt at bevæge sig rundt blandt de mange fine stande og snakke med folk, glæde sig over de mange planter (man er jo ikke så forvent på denne årstid :-)), hilse på andre have-skribenter og så selvfølgelig se, hvilke nyheder og tendenser, der rører sig i branchen.

På min fotografside kan man se mange flere billeder fra messen her

Lidt senere i dag lægger jeg i øvrigt et nyt indlæg på bloggen om en af de trends, der ikke for alvor er kommet til Danmark endnu. Spændende, ik'? :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...