tirsdag den 21. januar 2014

Kejserblomster


Der er ikke så mange blomster på min kejserbusk i år. Jeg tror det skyldes at den tørstede i den varme lange sommer, vi havde sidste år. Men lidt blomster har den heldigvis, og nu er de begyndt at folde sig ud. Ud over at være søde at se på, så dufter de i øvrigt helt fantastisk.

Også påskeklokkerne åbner sig mere og mere. Så der er stadig smil at hente i haven, selv på sådan en grå januar dag.

mandag den 13. januar 2014

Nu sner det, nu sner det ... :-)

Det er lidt sjovt, at den barnlige begejstring over den første sne, stadig formår at gribe en. Helt voksen bliver jeg forhåbentlig aldrig :-)

fredag den 3. januar 2014

Flere påskeklokkeknopper



Her er en af de andre påskeklokker, der er på vej. Så vidt jeg husker, er det en af de dobbelte, men mon ikke snart, jeg finder ud af det? Forventningens glæde skal man slet ikke undevurdere :-)

onsdag den 1. januar 2014

Påskeklokker på vej

Jeg håber I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år. Ud over den lille vintergæk, der stadig står og blomstrer på gårdspladsen, så er påskeklokkerne nu også på vej. Selvom vi formentlig stadig har vinteren til gode, så er det svært at bevare pessimismen, når de står der og soler sig med store knopper, klar til at tage hul på et helt nyt haveår.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...