mandag den 28. januar 2013

Tøvejr


Det er godt sjappet i haven lige nu, og alle steder fra hører man den dryppende lyd af tøvejr. Og så var det, at jeg lige der midt på græsplænen i den smeltende sne fik øje på de første små krokusblade, der tittede frem. Så er det jo lige før, man får forårsfornemmelser :-)


Ha' en rigtig dejlig uge!


søndag den 20. januar 2013

Smuk start på dagen



Jeg kunne ikke modstå fristelsen, men måtte lige en tur ud og nyde solen i haven, da jeg stod op. Og jeg bildte mig ind, at jeg kunne mærke, at den varmede - dog ikke mere, end at jeg ret hurtigt søgte indenfor til brændeovnen igen :-)


Hav en smuk dag!

søndag den 13. januar 2013

Lidt vinterblomster :-)


Man bliver nøjsom på denne tid af året, så man kan virkelig mærke, hvordan selv den mindste lille blomst kan hæve humøret adskillige grader - og når solen så også kigger et smut forbi, ja så er man jo næsten lykkelig :-)


Kejserbusk 


Lyng 


Vinterjasmin

Ha' en rigtig dejlig uge!

onsdag den 2. januar 2013

Rigtig godt nytår

Det er ikke meget, jeg har været i haven på det sidste, men synet af den smukkeste vintersol, der legede i mine judaspenge, lokkede mig alligevel en lille tur ud med kameraet.


Og så vil jeg selvfølgelig også lige benytte lejligheden til at ønske jer alle sammen et rigtig godt og lykkebringende nytår.  
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...